top
logo

Login




Home

Vold og magt Udskriv Email
Vold og magtVold og magt
af Elsebeth Egholm
(Politiken)


stjerne blaastjerne blaastjerne blaastjerne blaastjerne blaa

Da en bil og et solcenter i Århus springes i luften, kommer det meget tæt på Dicte. Hun og Ida Marie skulle nemlig have været i det solcenter, da bomben sprang. Dicte begynder sin søgen efter svar, hvilket bringer hende på kant med loven.




Dicte bliver personligt blandet ind i sagen om de to bomber, da hun modtager en mail, hvor indholdet er en tydelig trussel med henvisning til bomben i solcentret. Hun finder ud af, at Ida Marie har lagt oplysningen om det planlagte besøg ud på facebook, men er det en hun kender, der vil slå hende ihjel?

I hendes søgen på sandheden, finder hun ud af, at hendes datter Rose i hemmelighed skal mødes med Dictes bortadopterede søn, Peter. Det er ikke noget, der passer Dicte, men da hendes søn bliver efterlyst af politiet, prøver hun at finde ham før politiet. Men vil han findes, og kan Dicte hjælpe ham, eller er det for sent? Man følger Dicte i hendes jagt på sandheden og i hendes forsøg på ikke at miste sig selv eller hendes kæreste Bo.

Bogen er rigtig god. Der er mange små historier i den, hvilket gør den lidt svær at gennemskue, men heldigvis samles alle enderne til sidst. Jeg vil ikke mene, det er en bog, man kan læse uden at have læst de andre bøger i serien om Dicte, da mange af bogens personer ikke får en fuld præsentation. Dog synes jeg, at Elsebeth Egholm har gjort det rigtig godt og har taget fat om mange af de problemer, der findes i vores hverdag og i hverdagens medier.

Boganmeldelse af Camilla Hoffmeyer


 

Nyhedsbrev

Banner

bottom

© 2010 http://www.rundtombogen.dk/