Usynlig af Paul Auster Oversat af Jørgen Nielsen (Per Kofod)
    
I 1967 møder den unge litteraturstuderende Adam i New York tilfældigt den noget ældre, mystiske skikkelse Born, der er gæstelærer ved universitetet og normalt bor i Paris, samt dennes kæreste og samlever, den stærkt erotisk tiltrækkende Margot. Mødet med Born åbner en række hidtil utænkelige muligheder for den unge mand, for eksempel at udgive eget litterært tidsskrift og tilbringe en fantastisk uge i selskab med Margot.
Men der er noget dybt foruroligende og dobbelttydigt ved hans velgører og en tvetydig affære involverende knivdrabet på en røver får Adam til at afbryde forbindelsen med ham.
Under et studieophold i Paris samme år støder Adam imidlertid igen (og næppe tilfældigt) ind i Born, som står overfor at skulle giftes med en ældre kvinde der ligger i skilsmisse fra en komatøs ægtemand. Under dække af at have droppet mistanken om hans rolle i knivdrabet på den unge røver genoptager Adam bekendtskabet og søger venskab med den ældre kvindes unge datter. Det er hans hensigt at fortælle hende om sin stærke mistanke til Borns rolle i knivdrabet for derved at redde de to kvinder fra ham. Men Born er en meget for stærk modstander, der forstår at få skovlen eftertrykkeligt under den unge helt.
Fyrre år efter disse begivenheder nedskriver den nu kræftsyge Adam sine erindringer om den periode og sender dem til en ungdomsven, som redigerer materialet for ham. Dette redigerede materiale udgør hovedparten af romanen. Ungdomsvennen tager tillige kontakt til den unge kvinde og får adgang til hendes dagbogsnotater om hendes sidste møde med Born, et materiale som også indgår i beretningen.
Der er således mindst tre lag i fortællingen, men alligevel er den let og flydende at læse. Efter min mening kan Paul Austers romaner godt virke noget fortænkte i deres kinesisk-æske-struktur, men denne går man fuldstændig ubesværet til. Der er mange skift i synsvinkel og fortæller (både første, anden og tredje person er i spil), men det virker på ingen måde søgt. Persongalleriet er overskueligt og alle karakterer er relevante for den historie, der fortælles. Til gengæld kan jeg godt savne de fabulerende og groteske indskudte historier, som plejer at optræde i hans (mindre stramt strukturerede) romaner.
Men man kan ikke få alt her i verden og dette er helt klart en fremragende og velskrevet roman der emmer af en foruroligende stemning af tvetydighed og hengivelse til forbudte drifter.
Boganmeldelse af Tine Demandt

|