Ulvenatten
af Tom Egede


Ingen frygter det mørke, som omsluttede os, før vi blev til. Alligevel er vi skræmt fra vid og sans over den afgrund, som venter os i døden. Men hvad er forskellen?
Jeg kan huske den første gang, jeg dræbte et menneske. Det skrækslagne blik, det hjerteskærende skrig … Det siger ikke så lidt, at jeg blev vant til det.





STUDIE 2, KL. 22.00

I sekunderne inden intromusikken drønede gennem studiet, blev hun klar over, at noget var helt galt. Noget ved hans blik. Hun kunne ikke huske, hvad han hed. En af de tjetjenske asylansøgere.
Det blik …
»Ti sekunder!« Tv-producerens stemme rungede over højttaleranlægget.
Kristin Bye strammede sine fingre om mikrofonen. Projektørerne under loftet blændede hende. Tv-kameraerne lignede højteknologiske laservåben. Hun stod på et ovalt, meterhøjt podie. Debatdeltagerne og publikum var placeret på et halvcirkelformet amfi, et arrangement som et klassisk teater. Gruppen med tjetjenske asylansøgere sad på den øverste række; en forhutlet forsamling med vide, uniformsagtige jakker, som de insisterede på at beholde på, selvom det var midt i juni, og studiet var gloende hedt. Repræsentanterne for de norske myndigheder havde taget plads på rækken nedenunder, også de i deres uniformer: gråblå jakkesæt, smarte kjoler, professionelle smil.
Pludselig kom hun i tanke om hans navn. Ramzan! En af de asylansøgere, som havde kontaktet redaktionen angående forholdene i hjemlandet. Nu sad han dér, nonchalant tilbagelænet, og betragtede hende. Som en blotter i en mørk port.
Producerens stemme skurrede i øreproppen: »Tre … to … kør intro!«
Studielyset blev dæmpet. Samtidig dundrede intromusikken derudad: en fængende fanfare med dyb bas og skarpe synthesizere. Blitzkorte lysglimt fyldte studiet. Så blev musikken tonet ned, og en mandsstemme lød: »Mine damer og herrer! Kanal ABC præsenterer Norges mest populære debatprogram! Velkommen til ABCDebatt!
Vores studievært, Kristin Bye!« Musikken gik over i crescendo, mens Kristin løb ind i billedet og tog imod applausen. Kamera 2 rullede hastigt over gulvet. Et kamera på kran pegede stejlt ned mod hende fra loftet. Med en latter slog hun ud med hænderne og pegede i spøg mod kamera 1. I et sekund eller to kælede kamera 3 for hendes nærbillede.
Producerens stemme: »Kristin – værsgo! Kamera 1!«
Smilende fæstnede hun blikket mod objektivet på kamera 1: »Velkommen! Aftenens tema: Hvordan tjetjenerne er blevet svigtet!«
Kristin skred ned fra podiet og hen imod debattørerne. Hendes knæ dirrede. Når hun blev nervøs, plejede hun at tænke på Gunnar. For sit indre blik så hun den gråhårede, gamle gubbe sidde i hyggestolen hjemme på Frogner. Det er ham, som er min seer, tænkte hun.
Tanken plejede at berolige hende. Men ikke i aften.
Scenevant vendte hun blikket fra kamera 1 til kamera 3.
»Vi er glade for at have fået besøg af aftenens gæster, som kan forklare, hvorfor debatten om Tjetjenien er væsentlig! For selvom Tjetjenien er langt borte, har verden ikke lov til at glemme!«

Læs mere om bogen på www.bazarforlag.dk


Læs også boganmeldelsen af denne bog her på siden