|
Uendelige verden - lydbog |
|
|
|
Uendelige verden af Ken Follett Oversat af Alis Friis Christensen Indlæst af Thomas Gulstad Spilletid: 2735 min. (Audioteket)
    
Caris er datter af en af byens førende borgere og oldermand. Caris har mod og vilje og kæmper imod datidens stereotype og snæversynede opfattelser af kvinder og religion.
Gwenda er datter af daglejeren og tyven Joby, og lever for dagen og vejen. Gwenda arbejder hele sit liv for at ændre sin skæbne og blive selvstændig.
Merthin er søn af den degraderede ridder Sir Gerald, og bliver sendt i lære som tømrer i stedet for at blive væbner for jarlen. Merthin kæmper hele livet for at bevise sine utrolige evner inden for byggefaget og for at udrette det ekstraordinære.
Merthins bror Ralph slås med stor brutalitet for at genvinde faderens tabte stolthed og få respekt.
Caris og Merthin danner par fra ganske unge, men deres liv former sig anderledes end de havde forestillet sig, og de bliver skilt fra hinanden. Ralph avancerer i krigen mod Frankring, mens Gwenda er forelsket i en mand, som er forlovet med landsbyens skønhed.
Bogen følger de fire hovedpersoner gennem 30 år med kærlighed og krig, adel og almue, sygdom og død. Personerne i fortællingen er ganske unuancerede gode eller onde, og stort set alle møder den eneste ene. På trods af dette, er Uendelige verden en medrivende og velfortalt fortælling.
Bogen er indlæst af Thomas Gusland. Indlæsningen er god og tilpas indlevende.
Lydbogsanmeldelse af Kristina Thomsen
|