Uden motiv
af Lillian Ley
(DarkLights)



Telefonen vækker Severinsen klokken 8.12.






En ung kvinde først i tyverne findes brutalt myrdet i skoven. På nuværende tidspunkt vides det ikke om hun er død af de dybe stiksår eller om hun var blevet kvalt med den ståltråd hun havde om halsen. Hun ligger i en grotesk stilling som om hun skødeløst var smidt på stedet.

Træt, godt arrig og plaget af tømmermænd når Severinsen frem til gerningsstedet i skoven. Her mødes han med sin makker Bach. Den første hindring de møder er den nye retsmediciner Ulla Storm. Hun er ung og uerfaren, men hun skulle efter sigende være dygtig. Severinsen giver ikke den unge ”skoletøs” mange chancer. Han er nemlig en mand som gør tingene på sin egen måde.

Kort tid efter finder man atter et kvindelig i den samme skov. Ligene har de samme tegn, morderens underskrift i form af to bogstaver skrevet med en kniv og en brændende cigaret.

Det første offers veninde, Lola, begynder at få mystiske telefonopkald. En tom papkasse bliver stillet foran hendes dør i opgangen. En dag efter badet ser hun et ansigt med elefanthue i spejlet og finder et brev efterladt på kommoden i gangen.

Samtidig med at Severinsen gør hvad han kan for at opklare seriemordene, må han slås med sin irriterende chef, som er en smule fordrukken, og sine egne hjemlige problemer.

Bach har det ikke nemmere. Hans kone har fundet ud af, at han har bedraget hende gennem flere år.

Bogens hovedpersoner er de to kriminalkommissærer Severinsen og Bach, som man ret hurtigt føler at man kender. Severinsen syntes jeg måske er en tand for grov og til tider usympatisk. Han har ikke meget respekt for andre mennesker, på nær hans kone som har bukserne på når det gælder familielivet.

Bogen er hurtigt læst og man er godt med hele tiden. Der er dog enkelte steder i bogen nogle små skønhedsfejl. F.eks. kan man ved et nyt kapitel blive lidt forvirret over hvem det er man læser om, for der er mange personer med i bogen.

Boganmeldelse af Kirsten Høier