Troldmanden fra Waterloo
af Ole Clifford
(Mrs. Robinson)

Finanskrisen har som bekendt ramt en række store virksomheder på aktiekursen, herunder også det amerikanske GlobalChem, hvis grundlægger og nuværende topchef leder med lys og lygte efter et projekt, som kan forhindre hans forretningsimperium og livsværk i at smuldre. Han har modtaget et tilbud om at købe nogle patenter indenfor genteknologi og sætter nu en privatdetektiv på at undersøge, hvem de egentlige bagmænd er.

Privatdetektiven allierer sig med en dansk IT-konsulent med hackerfortid og sammen afdækker de hvad der viser sig at være et internationalt forskningsnetværk, som både giver sig af med at designe børn med særlige egenskaber (mod betaling af store summer fra de håbefulde forældre) og reparere/kurere genetisk betingede sygdomme hos fostre på velgørenhedsbasis.

Imidlertid kommer de to efterforskere lidt for tæt på netværket, som føler sine kerneaktiviteter truet og skrider til korporlig handling for at beskytte sig mod yderligere indtrængen.

Det er en spændingsroman, tydeligvis skåret efter amerikansk forbillede. Men sammenlignet med de traditionelle ”forlæg” er verdensbilledet i denne roman noget mere grumset – og realistisk. Skurkene er ikke så skurkagtige, at de bliver rigtigt farlige, men heltene er dog stadigvæk helte. Romanen mangler således den kontrast, der kan bidrage til at bringe spændingsniveauet helt i top, og den får ligesom sat sig mellem to stole: Thriller og debatroman.

Handlingen er med sin cocktail af genteknologi og pengebagmænd for så vidt skruet godt nok sammen og man er fornuftigt underholdt undervejs. Men helt nervepirrende bliver det ikke.

Et væsentligt irritationsmoment er de alt for mange tryk- og/eller stavefejl og ikke mindst decideret forstyrrende kommafejl. Det er simpelthen for sjusket.

Boganmeldelse af Tine Demandt