Taget af tyskerne
af Sven Arvid Birkeland
(Gyldendal)



Sven Arvid Birkeland var i en menneskealder hospitalslæge, før han i 2002 blev forsker ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i København. Med dette udgangspunkt har han forsket i de følger, fangne modstandsfolk og deres familier måtte bære både under og efter krigen, ofte i generationer. Resultatet foreligger nu i form af bogen Taget af tyskerne.

”Lad det straks være slået fast. Dette er en bog om dem, der blev ”taget af tyskerne”, og deres familier, og om dem, der hjalp tyskerne og deres efterkommere. Det er ikke en bog om Modstandsbevægelsen, Besættelsen eller krigen som sådan”

Således skriver forfatteren i sit forord, men faktum er efter min mening, at forfatteren over de knap 600 sider ikke alene dækker sit emne, men også får givet en langt bredere belysning af ”hverdagen” for de aktive i de sidste besættelsesår, hvad enten de var modstandsfolk eller i tysk tjeneste. På mange måder virker bogen også som både en sammenskrivning af og et supplement til de senere års udgivelser om emnet – herunder landssvigerne og retsopgøret.

Samtidig får læseren en grundig redegørelse for tortur – dens årsager og metoder, ofre og bødler, dens umiddelbare og langtidsvirkning, og følgerne for alle berørte. Her trækker forfatteren på både sin egen viden og forskningsresultater fra andre tider og steder.

Lad det være sagt straks: Bogen er ikke hyggelæsning eller tidsfordriv til en regnvejrseftermiddag. Emnet og alle dets afskygninger er modbydelige, og må kunne få det til at vende sig i de fleste.

Samtidig undrer man sig over, at nogen overhovedet er kommet over sådanne oplevelser med bare et minimum af fysisk og psykisk helbred i behold (men en stor del gjorde det altså heller ikke, hvilket bogen med en næsten mere end ønskelig klarhed viser).

Bogens form veksler mellem beretninger, interviews - en form, jeg personligt ikke bryder mig så meget om -, referater af forskningsresultater og statistiske belysninger af emnets forskellige vinkler.

Så at komme igennem de 573 sider (ekskl. noter) er af flere grunde lidt af en viljessag, og hvorvidt det er umagen værd, må nok være en individuel vurdering. Personligt synes jeg det var.

Uanset den individuelle dom kan der imidlertid ikke rejses tvivl om, at forfatteren kan sit stof, kommer dybt ned i materien og har ydet et væsentligt bidrag til belysning af såvel besættelsestidens historie som torturens modbydelige væsen.

Boganmeldelse af Ole Klaumann