Sværdets Stemme
af Lian Hearn
Oversat af Kina Bodenhoff
(Gyldendal)



Lord Otori Shigeru er ældste søn af Lord Otori Shigemori og arving til Otori klanen. Da Tohanerne begynder at overskride deres beføjelser og trænge ind på Otori landområder, hvor de er på jagt efter en sekt der kalder sig de Skjulte, tager Shigeru som ældste søn, ansvaret på sig og gør hvad han kan for at beskytte landområderne. Men hans kamp er hård, for hans far er blevet svag og hans onkler ser deres snit til at styre ham og de følger gerne Tohanerne hvis det betyder mere magt til dem selv.

Da slaget mod Tohanerne bliver tabt, er Shigeru parat til at tage sit eget liv. Men ved et lykketræf dukker en mand, som senere viser sig at være en højtstående person indenfor stammen, op og giver ham familiens sværd Jato. Hans far er faldet i kamp og Jato er nu i hans hænder, og Shigeru må, som hans far ønskede det, leve og tage hævn.

Shigeru tvinges til at afsige sig retten til klanen og hans onkler sættes ind i hans sted. Han må nu gøre alt hvad han kan for at skjule sin hævntørst og udadtil begynder han at interessere sig for landbrug, fiskeri og gamle historier. Interessen for ham forsvinder og de fleste tror han har accepteret sin skæbne som, mere eller mindre, simpel bonde og rejsende, men han venter blot på at det rigtige tidspunkt skal oprinde.
Han kæmper ikke kun for sin ære, men for hele landet og dets folk, som lider under Tohanernes tyranniske og brutale styre, samt retten til at gifte sig med og beskytte den kvinde han elsker.

Da Takeos eksistens afsløres for han, ser han endelig en mulighed for at tage hævn.

Sværdets stemme er sidste bog på stammen, og alligevel er det første bog i serien. Den er, som de andre bøger i serien, utroligt godt skrevet og man suger næsten kraften ud af siderne mens man læser. Det er heldigvis en dejligt tyk bog og der ligger mange herlige timers læsning i den.

Den slutter hvor Nattergalens sang starter, og man skal ikke gøre rede for x antal år imellem, hvilket er utroligt godt. Denne bog er også spækket med følelser og handling, helt fra blodige krige og dyb kærlighed, glæde og sorg, håb og fortvivlelse til drømme, ære og død. Den inkluderer alle livets mod og medgange og skildrer både brutaliteten og uretfærdigheden samt mange af livets andre aspekter.

Selvom den egentligt er ment som en ny første bog i serien, har jeg læst serien som den er skrevet (med sværdets stemme som den sidste), og det har været ganske sjovt at vende tilbage til personer, som man enten kun har hørt tale om i de andre bøger, eller som er døde i løbet af serien. Man får en bedre forståelse for mange af de handlinger der ligger til grunde for de andre bøger, samt et bedre indblik i en del af personerne.

Jeg kan kun varmt anbefale Sværdets Stemme, samt og resten af serien, som er så utroligt godt skrevet, og som skildrer en fascinerende verden, på både godt og ondt. De andre bøger i serien er Nattergalens sang, Hejrens tegn, I månens skygge og Tempelfuglens fjer.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech