Saga fra Valhal
af Johanne Hildebrandt
Oversat af Christina Westenholz Bojlén
(Forum)



I Saga fra Valhal følger vi den unge pige Saga. Hun er barnebarn af Freja, datter af Ull og Idun og det er forudset at hun vil få en stor fremtid i Valhal. Det eneste problem er, at hun ikke er udvalgt af en gudinde. Hun er den sidste i en stor slægt af dronninger og præstinder, og hendes manglende udvælgelse bringer hende, og mange andre, stor skuffelse.


Men Freja har set det hele i vævet og indtil hun bliver udvalgt, for det bliver Freja ved at håbe hun bliver, lades de som om. Saga bliver gjort til dommer i nabostridigheder og hun kendes under navnet, gudindens stemme. Hun er led og ked af at skulle lyve, og hun vil allerhelst slippe for det hele.
Samtidig er der stridigheder i Alfheim - her har Vanerne slået sig ned efter forbandelsen af deres hjemø Vanaheim og svartsoten, men Alfheimerne er ikke særligt glade for at overgive noget af deres jord til Vanaheimerne, og selvom folket engang har været et og har det samme blod i årerne, ligger der meget had mellem dem.

Alfheimerne har i hemmelighed indgået aftaler med goterne, og dette finder Freja ud af. Men samtidig bryder en æld gammel kraft ud, som truer med at udslette hele den verden hun kender. Freja og Saga må nu kæmpe mod både Alfheims overlegne hær og Ragnarok som nærmer sig hastigt. Men kan de formidle magterne og få solen tilbage, samtidig med at de overlever kampen mod Alfheimerne og goterne?

Saga fra Valhal er den tredje og sidste bog i serien Sagaen om Valhal.

Det er lykkes Johanne Hildebrandt at sammensætte en ganske spændende fortælling og man kan virkelig fornemme, at der er blevet lagt meget arbejde i historien. Hendes fascination for den nordiske mytologi og de gamle kulturer hvori man dyrkede gudinder og kvinderne, skinner virkelig igennem, og hun skriver da også selv i slutningen af denne bog, at hendes mål var at skabe en fortælling, baseret på et samfund domineret af kvinder. Dette kan man kun sige er lykkedes ganske udmærket.

Personligt syntes jeg, at også denne bog til tider kunne være en smule tung at læse, men slet ikke i samme grad som de to andre, Freja og Idun. Denne bog er klart, efter min mening, den bedste i serien. Den bliver ikke på samme måde tung og der er flere elementer i historien der fanger ens interesse og gør, at man bare må læse videre og vide hvad der sker.

Slutningen er også ganske udmærket. Ikke overraskende, med god. Dens slutning følger samme tråd som hele bogen er bygget op af – slutningen på det gamle og starten på det nye. Så det gamle og det vi kendte slutter, men noget nyt spirer frem af asken.

Det er alt i alt en ganske udmærket serie at læse. Specielt introduktionen til den gamle nordiske mytologi er spændende og anderledes, og selvom det er usikkert hvor meget kvinderne egentligt har betydet dengang, er det lykkedes forfatteren at spinde en historie sammen, som er et udmærket bud på, hvordan det hele foregik dengang.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech