Ravneporten
af Anthony Horowitz
Oversat af Ole Steen Hansen
(Sesam)



Efter sine forældres død flytter den 14 årige Matthew Freeman, bedre kendt som Matt, ind hos sin tante og hendes noget ubehagelige mand. Her begynder han langsomt at rode sig ud i noget skidt, og det ender hverken bedre eller værre, end at han havner i kløerne på politiet, sigtet som medskyldig i et knivstikkeri.


Matt slipper let og bliver i forbindelse med et rehabiliterings program kaldet FORFRA, sendt ud på landet hvor han skal bo hos en ældre dame ved navn Jayne Devrille. Her lærer han, at hårdt arbejde og respekt for andre, er vejen frem. Men det er ikke alt. Stedet er gammelt og Jayne Devrille opfører sig til tider noget underligt – faktisk opfører hele landsbyen sig underligt. Og snart begynder det at gå op for Matt, at det måske ikke var helt tilfældigt at han havnede i kløerne på Jayne Devrille.

Mærkelige ting sker omkring ham og da han forsøger at flygte opdager han, at han er fanget. Ikke med lænker eller reb, men med magi. Uanset hvor han forsøger at komme hen, havner han altid det samme sted – tilbage hvor han startede.
Nogle få forsøger at hjælpe ham, men da disse få personer efterfølgende, på mystisk og meget brutal vis, findes dræbt, begynder Matt at miste modet.
Matt ved han er speciel, men ikke helt hvordan og hvorfor.

Først begyndte drømmene. Så begyndte begivenhederne…. Og nu begynder maridtet…

Ravneporten er første bind i Anthony Horowitz´ serie om De Fem.

Bogen har sine elementer som gør at den fanger ens interesse, men jeg vil personligt ikke kalde den verdens mest spændende bog. Historien virker som sådan udmærket, men er til tider en smule tam

Selve genren hælder ikke kun til fantasy, men også til horror, og selvom jeg ikke syntes den var særligt skræmmende, har den klart nogle elementer af mystik som man kan sidde og tygge lidt på, og hygge sig med. Derudover har bogen også en god portion humor hvilket passer ganske godt ind, og man får sig ind imellem et godt grin.

Forfatteren er ikke bange for at udsætte sin hovedperson for tragedier. Folk der ønsker at hjælpe Matt dør, og hver gang han forsøger at flygte må han opgive – alt sammen giver det, en noget traumatiseret person, som dog alligevel rejser sig op og kæmper videre når han kan se sit snit til.

Bogen giver derudover også, til tider, et ganske godt indtryk af, hvordan verden ser på en og dømmer en, når man er stemplet ungdoms kriminel. Det er måske ikke skrevet i sin mest brutale form, men man oplever stadig den mistro og folks manglende evnet il at tro på hvad hovedpersonen siger.

Selve historien foregår i det moderne samfund, og ser man bort fra magien, er det en ganske realistisk historie med kun enkelte små fejl. Og selvom bogen er en smule tam for mig, vil jeg mene at den er ganske udmærket for de yngre, som nok vil finde den en tand mere skræmmende og spændende.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech