top
logo

Login




Home

Min spirituelle dagbog Udskriv Email

Min spirituelle dagbog
af Merete Gundersen
(Livskilden)



I denne lille bog deler forfatteren sine åndelige oplevelser med os og vi hører om hendes vej fra uerfaren til fortrolig med den åndelige verden. Samtidig følger vi hendes udvikling fra at være husmor med stort H til at blive en selvsikker foredragsholder, forfatter og underviser med eget center for åndelighed. Bogen handler lige så meget om troen på det guddommelige som om de oplevelser som forfatteren har fat på sine spirituelle rejser.


Min spirituelle dagbog henvender sig nok mest til de som selv har haft åndelige oplevelser og som enten i dag udnytter deres åndelige talent eller ikke ved hvor de skal gå hen for at komme videre med deres oplevelser. Dette er en skam, for en bog som denne kunne sagtens have favnet bredere, hvis blot den havde været skrevet i en mere "nede-på-jorden"-stil, som Marion Dampier-Jeans gjorde det i sin bog Mit liv med ånderne.

Min spirituelle dagbog fokuserer desværre alt for meget på det guddommelige for min smag. Hvor jeg måske hellere ville have hørt flere dybdegående historier om forfatterens møder med afdøde sjæle og om hvordan hendes pludselige AHA-oplevelse med den spirituelle verden har påvirket hende og hendes familie, fyldes bogen i stedet med beskrivelser af guddommelige templer og fagord, som for en udenforstående, der ikke i forvejen er særdeles velbevandret i den spirituelle verden, ikke giver nogen mening.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe




 

Nyhedsbrev

Banner

bottom

© 2010 http://www.rundtombogen.dk/