top
logo

Login




Home

Hvornår kommer der en god nyhed Udskriv Email

Hvornår kommer der en god nyhed
af Kate Atkinson
Oversat af Vibeke Houstrup
(Lindhardt & Ringhof)



Vi starter med at gå ca. 30 år tilbage, hvor vi hører om den dengang 6-årige Joanna, der en dejlig sommerdag, hvor hun på vej hjem fra byen sammen med mor og sine to søskende, møder en galning som knivdræber de tre andre, mens Joanna når at løbe væk og gemme sig i en kornmark.


Så springer vi frem til nutiden, hvor Joanna er blevet 30 år, hun er uddannet læge og har både mand og barn. For at få hverdagen til at hænge sammen har hun den lidt specielle pige Reggie ansat som barnepige.

Dramaet starter den dag, hvor en Vicekriminalinspektør kommer og fortæller Joanna, at den mand som myrdede hendes mor og to søskende er løsladt. Dagen efter er Joanna og hendes 1-årige søn forsvundet. Efter et par dage bliver Reggie urolig og begynder at udspørge Joannas mand, men han virker som han skjuler noget.

Ved skæbnens hjælp kommer Reggie i kontakt med privatdetektiv Jackson Brodie, da der sker en større togulykke og Reggie redder ham fra at forbløde. Hun involverer ham i eftersøgningen af Joanna.

Vi møder flere farlige forbrydere og mordere gennem romanen, men på trods af alle disse personer, føler man stadigvæk at man har overblik. Personerne fremstår levende og meget troværdige. Alle har større eller mindre traumer over døde familiemedlemmer og alle har de oplevet svigt på en eller anden måde.
Skal jeg være lidt negativ, så er det at ”klimakset” først kommer meget sent i romanen og hurtigt er nede igen.

Boganmeldelse af Sonja Troest





 

Nyhedsbrev

Banner

bottom

© 2010 http://www.rundtombogen.dk/