Hold masken eller der falder brænde ned
af Michael Jeppesen og Anders Lund Madsen
(Politikens Forlag)



Mine forventninger til denne bog var måske lidt høje. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for hverken Anders Lund Madsen eller Michael Jeppesen, men jeg synes dog alligevel, at de begge engang i mellem rammer nogle sjove punkter og kommer med nogle gode kommentarer på deres bagsideskriblerier for diverse aviser og hvor de ellers dukker op i medierne.

Jeg var overbevist om, at de to spasmagere ville være gode "ping-pong-partnere", og at de sammen ville kunne lave et mesterværk, som var både eftertænksomt, lærerigt og morsomt.

Efter at have læst bogen har jeg da også fået forstærket mit billede af de to mænd. Der hersker ingen tvivl om, at de begge er utrolig godt begavet, godt skåret for tungebåndet og rummer en enorm dybde - måske nok især Lund Madsens tilbøjelighed til at tænke så dybt over tingene som han gør kommer bag på mig -, men jeg synes desværre, at deres forsøg på at skrive en "dybdegående" bog er mislykkedes.

Bogen har i den første tredjedel nogle utrolig gode samtaler mellem de to mænd, men fra at fortælle ærligt og dybt omkring alt fra kærlighed, kunst, religion, døden og danskernes hang til materialisme, er det som om luften går af ballonen i de sidste to tredjedele af bogen og de sidste 150 sider bliver i stedet brugt på at nedgøre en lang række kendte danskere i et forsøg på at påvise, at vi i Danmark er omgivet af ignorente, uduelige og talentløse hhv. forfattere, skuespillere og politikere. Ifølge Jeppesen og Lund Madsen, er de tilsyneladende selv de eneste kendte i Danmark som rent faktisk ejer skyggen af talent. Nogle af disse nedgørelser er højest sandsynligt skrevet med et glimt i øjet og et smil på læben, men da man ikke ser dette som læser, bliver meningen med udtalelserne meget hurtigt opfattet helt anderledes end de måske oprindeligt var ment.

Lund Madsens forsøg på at gøre bogen dyb og meningsfuld skinner desværre alt for tydeligt igennem og det er som om han ikke rigtig kan få Jeppesen til at svare på hans e-mails med samme naturlige dybe, meningsfulde og analytiske svar, som han godt kunne tænke sig. Svarene bliver derfor meget hurtigt forcerede, unaturlige og påtaget.

Bogens eneste morsomme kommentar kommer næsten lige i starten, hvor Michael Jeppesen erklærer: "Når man lader andre diktere, hvordan man skal klæde sig, virker det som at klø sig i øjet med et stykke kage. Man ser dum ud."

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe