Fyrskibet
af Siegfried Lenz
Oversat af Knus Holst
Indlæst af Paul Becker
Spilletid: 227 min.
(Bechs Forlag)



I det tyske hav sejler fyrskibet på sin sidste rejse inden ruten nedlægges og skibet hugges op. Besætningen, som har sejlet sammen i årevis, er en smule vemodige og kaptajnen Freytag har taget sin søn Fred med på den sidste rejse med fyrskibet.

Undervejs ser de en beskadiget båd med tre besætningsmedlemmer som råber om hjælp. Hurtigt, og som den naturligste ting i verden, beslutter de at tage den lille besætning med om bord og sætte dem af når fyrskibet når i havn for sidste gang. Hvad de ikke ved er, at de tre mand er bevæbnede og har et ganske bestemt formål med deres ombordstigning: at kapre fyrskibet og ændre dets kurs. Freytag stilles i et dilemma. Skal han forholde sig i ro og som planlagt bringe fyrskibet i havn på trods af den stærke modstand fra de tre nye besætningsmedlemmer, eller skal han følge det øvrige mandskabs krav og give sin godkendelse til, at de tre mand overfaldes, afvæbnes og indleveres til myndighederne når fyrskibet når i havn?

Den sidste sejltur på fyrskibet bliver bestemt ikke som Freytag havde håbet på, da han om morgenen steg ombord og så frem til en stille og rolig afsked med skibet.

Den lille historie om en besætning og deres kaptajn i vildrede, er fortalt i en let humoristisk tone, hvor et af besætningens medlemmer kaldes Zumpe (udtales Tumpe) og hvor fyrskibet får maskinskade af lutter sympati for sin besætning.

Trods den humoristiske tone, som man primært kan takke den dygtige oplæser Paul Becker for at synliggøre, fanger Fyrskibet mig dog ikke rigtig, og jeg tænker, at det måske er fordi den egner sig bedre som underholdning for en ældre generation end min egen. Bogen er skrevet i 1960 og jeg vil tro, at den vil gøre sig bedre hos lyttere i alderen 60+, måske især hos de mandlige af slagsen.

Lydbogsanmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe