Den store bølge
af Anders Laubjerg
(Sohn)



Som formand for de københavnske smede kunne Anders Laubjerg iagttage, hvordan de store, traditionelle metalarbejdspladser i København – B&W, Atlas og Titan m.fl. – i løbet af de sidste 10-20 år forsvandt en efter en. Han besluttede derfor at samle en række erindringsglimt fra disse nu hedengangne industrilokomotiver, mens der endnu var forhenværende medarbejdere tilbage til at fortælle om dem.

Resultatet foreligger i Den store bølge, der bygger på interviews med 31 smede, som forfatteren efterfølgende har formuleret i erindringsform.

Initiativet er prisværdigt, for til disse virksomheder – der tilsammen vel udgjorde det nærmeste, vi i Danmark kom på sværindustri – knytter sig både en speciel kultur og et stykke dansk historie.

Man skal imidlertid ikke forvente sig en nærmere beskrivelse af de enkelte virksomheder, deres historie eller for den sags skyld deres rolle i samtiden.

Forfatterens fokus ligger klart på det arbejdsliv, der udspillede sig i fabrikshallerne, og endnu mere specifikt på smedenes. Forfatterens baggrund taget i betragtning er det nok heller ikke underligt, at der lægges stor vægt på det faglige arbejde. Alle de interviewede synes således at have været fagligt aktive.

Alt sammen fair nok, men bogens fremstillinger får dermed en meget snæver og ensrettet vinkling. Fortællingerne taber almen værdi og interesse, og vil formentlig kun blive forstået (og værdsat) af de indviede. Som bekendt er andre menneskers erindringer – ligesom fortællingen om deres sidste ferie med tilhørende fotos – dødssyge, medmindre de er ekstraordinært godt fortalt eller indeholder noget enestående. Og det krav kan bogens fortællinger desværre ikke leve op til.

I stedet forfalder de – næsten uden undtagelse – hurtigt til kvalmende smederomantik af værste skuffe, i hvilken pjæk, fusk og indtagelsen af utallige bajere synes at være bærende elementer.

Det er lidt synd, for intentionerne har sikkert været gode nok, og forfatteren har uden tvivl lagt både sjæl og et stort stykke arbejde i værket. Men resultatet kan ikke rigtigt bære bogform – interviewene skulle nok bare have ligget som lydbånd på Arbejdermuseet.

Boganmeldelse af Ole Klaumann