Lydbogsanmeldelser
Smagsprøver
Debatforum
Login
| Den perfekte mand - en selvbiografi |
 |
 |
 Den perfekte mand - en selvbiografiaf Torben Munksgaard (Lindhardt & Ringhof)   En navnløs forfatter, der ikke er synderligt succesfuld hverken i privatlivet eller som kunstner, bliver i 2008 ringet op af en tidligere bekendt, den smukke Therese, der beder ham om at spille rollen som hendes kæreste Emil. Han indvilger nølende i projektet og falder for fristelsen til at skabe sig en karakter som den perfekte mand, defineret ved alt det der er in i tiden og den smukke kvindes ønsker. Indskudt i nutidshandlingen er tilbageblik på den mandlige hovedpersons barndom og ungdom, hvor han på samme måde hengiver sig til forstillelse og konstruktion af et passende selvbillede. Romanen spiller på tvetydigheden og usikkerheden om grænsen mellem biografi og digtning – i både sin handling og i sin form. Usikkerheden går både på selve romanen og dens fortælling: I hvor høj grad er fortælleren og forfatteren sammenfaldende? Og på karakteren af et menneskes personlighed: I hvor høj grad digter vi os selv som individer? Temaerne er jo vældig interessante og jeg synes for så vidt godt om den dobbelttydighed, der ligger i romanen. Dog synes jeg umiddelbart at de kapitler, der ser tilbage på fortællerens barndom og ungdom er mere vellykkede end nutidskapitlerne, der let kommer til at virke konstruerede og overdrevne. Sproget er holdt tæt på nutidigt talesprog og bidrager fint til især at tegne hovedpersonen som ungt menneske. Dog synes jeg at konstruktionen af den perfekte mand tager overhånd mod romanens slutning. Den kvindelige hovedpersons forventninger – der som nævnt bidrager med en væsentlig del af kravspecifikationen til den perfekte mand – virker på mig overdrevent stereotype og med et mere nuanceret med- og modspil til fortælleren ville identitetstemaet vinde i troværdighed. Kvinder har vel også en identitet, som kunne tænkes konstrueret på lignende vis? Bortset fra alle overvejelser om identitet og roller giver bogen en ganske underholdende skildring af for- og nutidens ”hots” og ”nots” som man sagtens kan more sig over undervejs. Men om den også er morsom om 10 år kan man måske tvivle på? Boganmeldelse af Tine Demandt 
|
Nyhedsbrev
