Bjergene i horisonten har sønnen Jackson som hovedperson og fortæller, og den fremstår som en skildring - på godt og ondt - af Jacksons far, som fylder vældig meget i hans liv og bevidsthed. Som fædre jo gør. Og som en kortlægning af Jacksons forsøg på at forstå og tilgive ham, og dermed frigøre sig fra ham og blive sig selv.

Der er en vis kronologi i fortællingen, der tidsmæssigt strækker sig fra Jackson er dreng til han som voksen har stiftet sin egen familie og forsøger at komme overens med farens pludselige død. Men i øvrigt er romanens kapitler af mere tematisk karakter og har titler som f.eks. ”Nærhed”, ”Cigaretter og whisky” og ”Vrede og Skyld”. Bortset fra et par kapitler til allersidst i romanen er den præget af en jordnær, hverdagsagtig realisme, som får Jacksons far til at træde frem så man næsten synes man burde kende ham.

Forfatteren skriver et fint, nærmest afdæmpet dansk, der til enhver tid passer til den alder, som Jackson har. 

Indholdsmæssigt finder jeg romanen noget tynd, hvilket måske hænger sammen med at jeg ikke helt tænder på emnet. Til gengæld synes jeg at den sprogligt er letflydende og mundret i sit udtryk, så man som læser føler sig meget tæt på Jackson, ikke mindst i ”barneafsnittene”. Og det er godt.

Det er en hurtigt læst, ikke særligt lang bog, men en bog som i hvert fald jeg har læst med en vis fornøjelse og fredsommelig eftertænksomhed.

Boganmeldelse af Tine Demandt