Lydbogsanmeldelser
Smagsprøver
Debatforum
Login
| Berlinerpoplerne |
 |
 |
 Berlinerpoplerneaf Anne B. Ragde Oversat af Karen Fastrup og Niels Lyngsø (Rosinante)   På slægtsgården lidt udenfor Trondheim vokser tre brødre op i årtierne efter 2. verdenskrig som resultatet af et kærlighedsløst ægteskab mellem en udvisket skygge af en mand og en handlekraftig kvinde. I fortællingens nutid passer den ældste bror Tor gården sammen med sin gamle, men stadig fuldt aktive mor, og sin afskyede og foragtede far, der knap nok er tålt i hjemmet. Tor er lidt af en særling, der er meget knyttet til sin mor og sine svin. I sin pure ungdom var han en enkelt gang sammen med en kvinde. Det kom der en datter, Torunn, ud af og i øvrigt var oplevelsen så skræmmende at han ikke siden har gentaget den. Hans bror Margido er ligeledes ungkarl og driver en bedemandsforretning. Den meget yngre bror, bøssen Erlend, stak som ung efter et skænderi med sin dominerende mor af til København, hvor han arbejder som dekoratør og bor sammen med en dansk avisredaktør. Da den gamle mor får et slagtilfælde, indlægges på hospitalet og siden dør, mødes familien – inklusiv Tors datter Torunn – for første gang i årtier. Det viser sig at de til trods for deres anstrengelser for at lægge afstand til hinanden og deres fælles udspring har ikke så lidt til fælles. Og at familiens lig i lasten er større end det umiddelbart fremgår af overfladen. En af romanens stærke sider er en meget fin skildring af personerne og deres miljøer. Alle tre, meget forskellige brødre står knivskarpt og overbevisende tegnet med ikke ringe psykologisk sans. Det kvælende konventionelle og småtskårne bondemiljø er også fremragende skildret. Forfatteren har virkelig sans for at formidle fortielser og familiemyter så man krymper sig af stedfortrædende skam. Forfatterens evne til meget detaljerede beskrivelser af dagligliv, naturfænomener og nære brugsgenstande giver romanen dens særegne tone, men gør den også lidt langsomt fremadskridende. Selve rammehistorien, der for alvor afslører Liget i Lasten, er egentlig overflødig. Fortællingen ville stå lige så stærkt uden, måske endda vinde ved det. Men generelt en meget fin, læseværdig roman som kun kan anbefales. Boganmeldelse af Tine Demandt  |
Nyhedsbrev
