top
logo

Login




feed-image Feed Entries
Home Chicklit

Chicklit
OBS! Du kan læse hele boganmeldelsen ved at klikke på bogens titel eller cover.

Den rette beslutningDen rette beslutning af Jill Mansell

En letbenet chicklit-roman om brudte forhold, vanskeligheder med at forene kærlighed og moderskab  - og i det hele taget vanskeligheder ved at få kærlighedslivet til at fungere.

 

Reporter i chok: Gravid af Belinda Olsson

Agata er journalist og arbejder på en avis i Stockholm. Hun er en rigtig festabe, som ikke går af vejen for en god bytur. Hendes liv ændres dog, da hun finder ud af, at hun er gravid. Der er nemlig ikke planlagt, og mens hun skal vænne sig til livet som gravid og går med hovedet fuld af barselstanker, bliver hun involveret i en kidnapningssag.

 

Alle var der af Lauren Weisberger

Bette siger sit job i banken op, og bliver ansat i PR firmaet Kelly & Co. Her er det vigtigt at man bliver set i selskab med Manhattans jetset, og da Bette ved en fejl bliver fremstillet som den eftertragtede Philips kæreste, er der masser af gratis PR til Kelly & Co, og chefen er ude af sig selv af begejstring. Men er Bette også det?

 

Det lille frøkenfirma af Hester Browne

Den kedelige og meget indadvendte Melissa fyres fra sit job og starter i stedet sit eget firma. Et firma som ledes af hende selv forklædt som den udadvendte Holly. En dag dukker den nye chef fra hendes tidligere arbejdsplads op som kunde, og Melissa er forelsket med det samme. Men er han mon også interesseret i hende? Og er det i så fald som Melissa eller som Holly?

 

Hvem er jeg af Sophie Kinsella

Lexi Smart vågner op på et stort, flot hospital med hukommelsestab. Sidst hun kiggede sig i spejlet var hun 25 år, havde skæve tænder og en kæreste der hed Taber-Dave. Nu er hun 28, har perfekte tænder, flot hår, er gift og den heldige indehaver af en dyr Louis Vuitton taske. Hvordan er det gået til?

 

Skiftedag af Dorthe Studsgarth

Tvillingerne Beth og Kathrin ligner hinanden meget. Kathrin er tidligere studievært og bor i København mens Beth er en hjemmegående husmor med mand og tre børn. En dag beslutter sig for at bytte identitet. Kathrin bliver i det mørke Jylland hos Henrik og børnene, og Beth tager til København sammen med Kathrins bedste ven Jannik.

 

Lipgloss Junglen af Candace Bushnell

Vi er i New York hos jetsettet af jetsettet. Vi følger tre kvinder i deres kamp for magt i en verden, hvor det er mændene der har magten – men sådan skal det ikke være længere. Men hvor svært er det lige at vende det hele på hovedet?

 

Elegance af Kathleen Tessaro

Louise havde engang skuespillerdrømme og ballarinaambitioner, men nu sælger hun billetter på det lokale teater og er gift med en mand der har rengøringsvanvid. En dag køber hun bogen "Elegance", der skal hjælpe hende med at finde tilbage til den kvinde, som hun var engang.

 

Michael Laudrups tænder af Maise Njor og Camilla Stockmann

En bog om hvordan det er at være kvinde, om de ting vi oplever i hverdagen og om hvordan to mennesker, som aldrig har mødtes, kan lære hinanden utrolig mange ting om livet. En hylende morsom bog der ikke bør læses i stille sammenhæng!

 

Nynnes Dagbog 3 af Henriette Lind og Lotte Thorsen

Nynne er tilbage – igen! Denne gang med udstationering i Stockholm, barnlæge, 2 børn, 41 år og alt for meget hud på hænderne. Ellers er det som det plejer at være med Nynne – forvirrende, kikset og dyrt.

 

Hushjælp søges af Sophie Kinsella

Samantha, som er topadvokat og står for en forfremmelse, begår en kæmpe fejl på jobbet. I panik flygter hun ud ad kontoret, gennem byen og hopper på et tilfældigt tog. Inden hun får set sig om er hun havnet i en lille provinsby uden for lands lov og ret og arbejder som husholderske. Der er bare ét problem: Samantha har aldrig prøvet at lave mad, hun aner ikke hvordan man gør rent og hun kan ikke finde ud af hvordan vaskemaskinen virker...

 

Rachels ferie af Marian Keyes

Rachel går i byen på glamourøse steder og jagter manden i sit liv. Men Rachel har også et alvorligt stofmisbrug, og da hun en dag ender på sygehuset, sendes hun efterfølgende i behandling på et behandlingshjem for misbrugere. Rachel regner med, at behandlingshjemmet byder på berømtheder og luksustilværelse, men det skal snart vise sig, at opholdet er langt hårdere end hun havde regnet med.

 

I dine sko af Jennifer Weiner

Rose og Maggie er søstre i blodets forstand. Derudover er de forskellige som dag og nat. Rose arbejder som jurist hos et stort advokatfirma. Alt er i systemer og orden – indtil Maggie endnu en gang må flytte ind hos Rose.

 

 

Hvor regnbuer ender af Cecelia Ahern

En fantastisk, sød og charmerende fortælling om Rosie og Alex' venskab gennem livets op- og nedture. Dette er en bog som du ikke kan lægge fra dig når først du er startet...

 

Pigernes håndbog i jagt og fiskeri af Melissa Bank

I bogen følger vi teenageren Janes forhold til sin første rigtige kæreste, hendes job i forlagsbranchen, hendes fars sygdomsforløb og hendes senere forhold til den noget ældre mand, som viser sig at være alkoholiker.

 

PS: Jeg elsker dig af Cecelia Ahern

Holly mister i en alder af blot 29 år sin mand, Gery, efter 7 års ægteskab. Gery er død af en svulst i hjernen og efter hans død har Holly svært ved at finde en mening med livet. Før levede hun for Gery. Nu skal hun leve for sig selv. Det synes at være en umulig opgave at overskue, men en dag dukker et brev op. Brevet er fra Gery og skal vise sig at være Hollys faste støtte til at hjælpe hende gennem sorgen.

 


Nyhedsbrev

Banner

bottom

© 2010 http://www.rundtombogen.dk/